Privatlivspolitik for gdpr-juristen.dk
Senest opdateret den 5. december 2025
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan gdpr-juristen.dk (“jeg”, “mig”) behandler personoplysninger i forbindelse med henvendelser, rådgivning, udførelse af GDPR-relaterede ydelser og administration af kundeforhold.
1. Dataansvarlig
GDPR-juristen.dk
CVR-nr.: 45956210
E-mail: kontakt@gdpr-juristen.dk
Telefon: + 45 22 38 92 15
Hjemmeside: gdpr-juristen.dk
Jeg er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
2. Formål med behandlingen
Jeg behandler personoplysninger til følgende formål:
- Besvarelse af henvendelser, herunder vurdering af om en opgave kan påtages.
- Levering af GDPR-rådgivning, herunder udarbejdelse af privatlivspolitikker, databehandleraftaler, DPIA’er og øvrige dokumenter.
- Administration af kundeforhold, herunder korrespondance, opgavehåndtering og udsendelse af materiale.
- Fakturering, bogføring og betaling.
- Overholdelse af retlige forpligtelser, fx efter bogføringsloven.
- Sikkerheds- og driftsformål, herunder backup, IT-sikkerhed og dokumentation.
3. Kategorier af personoplysninger
Jeg behandler kun oplysninger, der er nødvendige for opgaven.
Almindelige oplysninger
- Navn
- E-mailadresse
- Telefonnummer (hvis oplyst)
- Virksomhedsnavn
- CVR-nummer
- Adresse (hvis oplyst)
Oplysninger i forbindelse med rådgivning
- Opgavebeskrivelser
- Korrespondance
- Dokumenter og materiale, som kunden fremsender
- Relevante oplysninger om virksomhedens aktiviteter, behandlingsaktiviteter eller interne processer (så vidt nødvendigt for rådgivningen)
Faktureringsoplysninger
- Bankoverførselshistorik (ikke fulde kontooplysninger)
- Fakturadata
- Betalingsstatus
Jeg modtager som udgangspunkt ikke særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger). Hvis dette undtagelsesvis bliver nødvendigt for rådgivningen, vil det ske med et særskilt og lovligt behandlingsgrundlag.
4. Retsgrundlag
Jeg behandler dine oplysninger baseret på følgende:
| Formål | Retsgrundlag |
|---|---|
| Besvarelse af henvendelser | GDPR art. 6(1)(f) |
| Indgåelse og opfyldelse af aftaler (rådgivning) | GDPR art. 6(1)(b) |
| Fakturering, bogføring og regnskab | GDPR art. 6(1)(c) |
| Dokumentation, sikkerhed og arkivering | GDPR art. 6(1)(f) |
5. Modtagere af personoplysninger
Såfremt det er nødvendigt for at kunne levere en ydelse eller overholde en retlig forpligtelse, kan jeg dele personoplysninger med følgende kategorier af modtagere:
- Tekniske tjenesteudbydere, herunder Simply.com, som stiller e-mail og hosting til rådighed. Jeg videregiver ikke aktivt personoplysninger til Simply.com, men oplysninger kan befinde sig på deres servere, når du kontakter mig. Simply.com har som udgangspunkt ikke adgang til indholdet af e-mails, men kan have teknisk adgang, hvis det er nødvendigt for drift, sikkerhed eller fejlsøgning. Simply.com er selvstændigt dataansvarlige for deres tjenester.
- Offentlige myndigheder, når jeg er retligt forpligtet til at videregive oplysninger.
Jeg videregiver ikke personoplysninger til eksterne tredjeparter til markedsføring eller lignende formål.
6. Overførsel til tredjelande
Jeg overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS.
Alle anvendte systemer og tjenester opbevarer data inden for EU/EØS.
7. Opbevaring og sletning
Jeg opbevarer kun oplysninger så længe, det er nødvendigt.
Henvendelser uden opgave
Hvis din henvendelse ikke fører til en opgave, slettes oplysninger som udgangspunkt inden for 30 dage efter afklaring.
Kunder
For kunder opbevares oplysninger relateret til rådgivningsopgaven i op til:
- 12 måneder efter opgavens afslutning, hvorefter de slettes, medmindre der er et fortsat legitimt behov (fx igangværende dialog).
Denne periode er fastsat for at kunne håndtere opfølgende spørgsmål, dokumentation og sikre korrekt sagsbehandling.
Faktura- og regnskabsdata
Opbevares i 5 år efter bogføringslovens krav, uanset øvrig sletning.
Jeg gennemfører løbende kontroller for at sikre, at data slettes når formålet ophører.
8. Dine rettigheder
Du har efter GDPR følgende rettigheder:
- Ret til indsigt i hvilke oplysninger, jeg behandler
- Ret til berigtigelse af urigtige oplysninger
- Ret til sletning (i visse tilfælde)
- Ret til begrænsning af behandling
- Ret til indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse
- Ret til dataportabilitet for oplysninger behandlet på baggrund af kontrakt eller samtykke
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte mig på e-mail.
9. Ret til at klage
Hvis du mener, at jeg behandler dine personoplysninger i strid med lovgivningen, kan du klage til Datatilsynet – og du kan altid kontakte mig for spørgsmål eller ønsker om indsigt, berigtigelse, sletning mv.
Datatilsynet kan kontaktes på mail: dt@datatilsynet.dk og du kan finde mere information om Datatilsynet på deres hjemmeside: www.datatilsynet.dk.
10. Ændringer af privatlivspolitikken
Denne privatlivspolitik opdateres løbende for at sikre overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Den seneste version vil altid være tilgængelig på gdpr-juristen.dk.
